Jeg husker stadig tydeligt den overskyede vintereftermiddag på en kold gokartbane i Kerpen. jeg var løbet ud til racerkører Kristian Dam og stod parat bag hans havarerede kart for at løfte den op på hans kartvogn. Jeg følte mig ikke helt tryg ved at stå der. Banen gav ikke mange muligheder for at komme i sikkerhed. Mens jeg ventede på at teamchef Kim Dam skulle ankomme med kartvognen, stod jeg med fødder og ben klemt inde imellem de stablede dæk der adskiller de 2 langsider på banen. Kort efter hørte jeg Kristian sige 'pas på', idet jeg tabte balancen og måtte træde et skridt bagud. I samme nu var det som om alting eksploderede.Læs mere...

17 år er gået
Af og til eller faktisk ret ofte bliver jeg konfronteret med min fortid i Her Personal Pain. Faktisk alle er positive og syntes det var stort og jeg bliver altid noget overrasket over at det så mange år efter stadig har sat sig et så signifikant aftryk i folks bevidsthed.

For mig var det lidt af en dobbeltsiddet djævel, for første gang så min barndomsdrøm ud til at gå i opfyldelse og så skulle drømmen gå hen og blive et halvvejs mareridt. Når vi spillede var det fantastisk og jeg nød at spille sammen med drengene og Dicte, vi havde en næsten telepatisk kommunikation og kunne hvadsomhelst. Selv en fatal arrangements fejl begået af mig på live TV I Elevatoren på TV2 kunne vi uden større problemer fake os ud af så godt at jeg ikke i dag kan pege ud hvornår jeg begår fejlen og hvor vi redder den igen, selvom jeg kigger båndet igennem flere gange.

Læs mere...