Monte Montgomery

MerryMold

K.D. Lang

Det her holder..... Stor kunst!

Scamp

Andy McKee


Ensom Metal Fetishist

Jeg har længe haft en svaghed for sådan noget teknikmetal i mangel af viden på genrebetegnelser. feks. Meshuggah.
I mangel på en video med danske Århusianske SCAMP, er her anden halvdel af Meshuggahs Bleed. Hvor Der bliver spillet til lomeregner med Allan Holdsworthsk solo henover.

Jeg har desværre ikke så mange at dele min lidenskab med, da jeg i egen sammenhæng, spiller noget mere blid musik og mit 'segment' ser som regel forfærdeligt forskrækkede ud, når jeg passioneret påpeger de mange fine dynamiske og tonale kvaliteter hos Scamp og metal i den genre. Kan nu også godt lide Sevendust og Dark New Day, så jeg falder også udenfor, hos hardcoremetallerne, når jeg udbreder mig om min pop-metal-teknik fetish

MerryMold

merrymold
Her er lige et lyt på noget af det første vi har indspillet. Nummeret er i den lidt mere stille kategori, til gengæld er det langt.

Sangtitel: Hold Me
Spilletid: 6:15

Vokal: Signe Kofoed
Bas: Casper Poulsen
Guitar og keys: Palle Schultz
Trommer: Ricco Andie Jensen
Indspillet i øvelokalet og i TweetyHood


powered by ODEO












Jazz Lessons - da hippedidippy way

Groove is in the heart

Band Update

Bandet har fundet sin endelige besætning.

Guitar: Palle Schultz, trommer: Ricco Andie Jensen, Bas: Casper Poulsen, Keys: Lena Jensen, Vokal: Signe Kofoed.

Det er længe siden hårene har rejst sig på armene til en øver. Nu er ståpelsen tilbage og det her føles rigtigt. Alle kan deres kram og spille musik sammen.

Musik vil blive uploadet snarest.

Lidt Jam fra det nye band

Jeg har været igang et stykke tid med at etablere et nyt band. Det består indtil videre af mig selv, Palle Schultz på Guitar, Ricco Andie Jensen på Trommer, Casper Poulsen på Bas, Lena Jensen på Keyboard og på vocal: (bliver annonceret efter weekenden).

Her ligger et lille lydklip fra en Jam session med GTR, Bas og Trommer. Vi sidder og leger lidt med nogle riffs, der er ved at blive til numre.


powered by ODEO

Serious trio butt whupping

Sanger søges M/K

Sanger søges til målrettet og ambitiøst band/plade projekt. Vi er Guitar, Trommer, Bas og keys og mangler toppen af kransekagen.

Dette citat fra min Myspace profil rammer egentlig tingene meget godt ind:

Most important for me in music is getting it all right, not striving for perfection, because honestly i find 'perfect' boring and to clean. If you place the little cracks just right, all the dirty stuff becomes insanely beautiful. That is what i love. Room for change, room for imperfection done the right way!


Stilen er og bliver vores egen, sammensat af de enkelte medlemmers sound. Trommer: Ricco Andie Jensen, Groovy Steve Jordan agtig, med smag for gode beats man bevæger sig til. Bas: Casper Poulsen, verdens mest tighte bassist, der swinger ligeså fedt som Ricco. Keys: Lena Jensen - moderne Soundscape artist. Guitar: Palle Schultz - altså mig selv. Mit motto: det skal 'bevæge', og hele musik-palletten er til for at blive brugt.

Hvem er du: Du brænder for at synge og for at lave musik. Du har en bred smag og er ikke bange for at gå til musikalske yderligheder, det er ingen bagdel hvis du også spiller et instrument.

Har det interesse så send en mail her.

mvh
Palle Schultz, Ricco Andie Jensen, Casper Poulsen og Lena Jensen.

PisdiYAUwot

strat
Her er der et lille lydklip af vores nye Metal-distortion pedal fra EMMA electronic kaldet PisdiYAUwot.Imod alle odds er klippet indspillet med en Fender Mexican Stratocaster fra 91. Den har fået skiftet bro pickuppen ud med en DiMarzio Chopper, der ikke har mere output end en singlecoil pickup. Den er lidt mørkere og bedre afrundet i toppen, hvor almindelige standard Strat Pickups er for spinkle og skarpe til min smag.
Nå men til sagen. Jeg smed et beat ind i Logic og spillede dette lydklip ind i first take, det er derfor det er lidt untight her og der. E-strengen stemte jeg ned i H og prøvede at lyde så metalagtig som muligt.

PisdiYAUwot
Forstærkeren er min Carvin Legacy, i den rene kanal med kontrollerne pegene lige opad, altså mere eller mindre neutralt. Lyden er optaget på et 1x12" Randall recording kabinet med en enkelt 57'er.

Og så en PisdiYAUwot prototype uden kasse selvfølgelig ;o)

Klik på linket her: PisdiYAUwot


Nye EMMA pedaler

Siden RezaFratzitz pedalen fra EMMA electronic har jeg tilkendegivet mine meninger om deres pedaler. Og så er det sjovt nok gået således at jeg er begyndt at arbejde for EMMA og Orkestergraven. Vi har allerede været i fuld gang med at udvikle nye pedaler og været i gang med at implementere en helt ny produktionsproces, så vi kan følge med efterspørgslen. Den nye produktion skulle gerne være implementeret sidst i Juli.

I den anledning introducerer vi 3 nye pedaler og har en hel række i støbeskeen.

StinkBug
StinkBug
Hverken Jan (indehaver) eller jeg er synderligt imponerede af ret mange overdrive pedaler. De er nasale og mangler både krop og tone.... Og hvad gør man så?! Man laver dem selvfølgelig selv og bruger uanede mængder af tid på at få dem til at lyde 100% rigtigt. Alt er selvfølgelig en subjektiv betragtning, men tilbagemeldingerne på prototypen har været meget overvældende. Reaktionen er: Åben mund fulgt op af: 'Hvornår kan jeg få en?'. Det bliver sidst i Juli.

Pedalen har til forskel fra de sædvanlige tubescreameragtige pedaler, både low og high kontrol. Grundlyden har masser af kerne og vi har tunet den, så man får masser af respons i den nedre mellemtone fra guitaren. Vil man have mere mellemtone, skruer man ned for både low og high og skruer op for level. Vil man have mere bund og top, uden at miste kerne, skruer man begge to op.

Pedalen er perfekt til blues, pop, rock osv. Den synger som en drøm til soli og er meget sprød og med masser af kerne til både akkorder og soli. Når vi får lavet flere prototyper, skal du få den hørt, hvis du går og overvejer at få dig en ordentlig overdrive pedal. (også hvis du ikke gør).

PisdiYAUwot
PisdiYAUwot
Jeg havde lige været i Portugal for at producere We Are The Damned, inden jeg startede hos EMMA. Og dernede fik jeg igen igen fundet ud af at der bare ikke findes en pedal der egner sig til metal. Indtil nu er alt hvad jeg har hørt et skidt lydende kompromis. Så hvad gør man så (igen igen) ;o) Laver en ORDENTLIG smadderpedal der kan spille HEGN!!!
Det har vi så gjort og DEN er godtnok blevet mere end vellykket. Vi har fået de 3 EQ kontroller til at spille perfekt sammen og lavet den RIGTIGE måde noget skal forvrænge på til Mædøl! PisdiYAUwot'en er lynhurtigt og kan få selv en Stratocaster over en Fender Blues Deville til at lyde som et Stack. Det har du sikkert hørt før, men denne gang er det altså rigtigt.

Drejer man MID til venstre og kompenserer lidt ved at skrue en anelse op for High og lidt ned for Low, så har man en rendyrket Pantera lyd. Den der typiske Dimebag scoopede lyd - men uden at miste kroppen. Skruer man MID til højre, så bliver lyden langt mere moderne og får masser af fylde i mellemtonen uden at blive nasal og man kan knalde alt det bund i lyden man vil uden at miste kerne. Og så har man rigeligt med gain, de fleste vil kunne klare sig med 'kvart over' - men vil man køre fuld smadderlyd, så er det bare i bund med gainknappen.

Spiller du metal, SKAL du bare høre den her. Også selvom du bruger en kanonfed top - den lyder skræmmende godt.

layenda
Layenda
Layendaen er lidt af en skizoren fætter. Den lyder som en forstærker der får en anelse gain, rigtigt blueset, men skruer man gainen i top, lyder den fuldstændig som en SG lige i en Marshall Plexi. Old School AC/DC lyd, hvor toppen krænger sig ud af højttaleren. Layendaen lever af input fra guitaren, så med gainen i top og volumen på guitaren en anelse ned, så har man gainkontrol på guitaren. Layendaen er også følsom overfor plekter attack, spiller man stille er tonen næsten ren, slår man til bliver den forvrænget. Det giver en meget levende respons som mange pop, rock og bluesguitarister værdsætter. Sætter man en boost pedal foran Layendaen, kan man også påvirke hvor meget gain man får i den anden ende.
Kan man identificere sig med guitarister som Per Frost, Poul Halberg og Knud Møller, så er den her pedal noget man bør overveje.

stinkflikker
Stinkflikker
Stinkflikkeren har en lidt sjov forhistorie. En basbygger, bassist og underholdende fyr fra Holland ved navn Paul, har i nogle år plaget Jan Benchke om at bygge en pedal med et navn der på Hollandsk er det værste man kan sige til en bøsse. Så jeg kreerede et fupbillede som vi mailede til Paul, med omridset af ham selv på pedalen og med navnet StinkFlikker.
Hvilket resulterede i at han ringede og spurgte om hvor mange frontplader vi havde fået trykt, da han åbenbart var blevet lidt usikker på om den nu også burde hedde Stinkflikker. Endda Pauls Stinkflikker......
Nu må vi se om bordet fanger. For han ved jo ikke at det bare er et photoshoptrick han har siddet og kigget på.

Pedalen bliver lidt af en spændende sag, både for bassister og guitarister. Det er en octaver der kan lave en octav ned, en octav op og en synthagtigt lydende grundtone. Man kan justere mix på alle tre og blande med det ikke-processerede signal.
Det er en pedal, vi arbejder på og den kommer ikke til sommer. Den kommer ud senere på året sammen med nogle andre nyere pedaler.....

Så der er sgu gang i butikken. VI håber at kunne få EMMA brandet helt op at ringe. Vi er ihvertfald ikke et sekund i tvivl om at det her er de fedeste pedaler vi har lavet og som man kan få. De 3 første kommer til at koste 1495,- og de bliver alle pengene værd.

Godt forår
Palle Schultz

News

Efter et stykke tid med en stak YouTube film, er det vidst på tide med nogle virkelige nyheder....
Det er ingen hemmelighed at jeg har været på krykker i en del år og først smed dem i efteråret. Da det skete åbnedes der en hel del døre og der er vokset nye muligheder ud af det bare ingenting. Nogle meget interessante muligheder for at sige det mildt.

Helt konkret betyder det at jeg lige nu befinder mig midt i en proces med at opbygge et helt nyt band. Det er stadig så nyt at det vil være lidt for tidligt at redegøre for hvem der er med, men det falder snart på plads. De første øvere lover ret godt og musikken har flyttet sig fra nogle 80'er tendenser ind i 2008 og det var tiltrængt og herligt friskt at få moderniseret lyden.

Things are mooooving :-D

mvh
Palle

Det bedste band du aldrig har hørt om!



Monterey hyldest

Når nu poden pludselig fik lyst til at spille og Hendrix er det store idol. Hvorfor så ikke lave Jimi's Offerguitar fra Monterey. Som sagt så gjort. Nogle Mighty Mite stumper, Ken Armstrong Pickups og lidt forskelligt hardware, 2 spraydåser, lidt farver og en pensel senere, står vinterferieprojektet færdigt og langt bedre end forventet. Byggetid - en uge.

Rasmus-og-Palle-web

No rules, no boundaries!

Den uovertrufne Tommy Emmanuel

The master of the strat - Jeff Beck






Hvad nu?

gothangel

Efter så lang tid på krykker, efter så mange skuffelser med musik siden 1993, efter så mange omveje, efter så megen tvivl og efter en enorm lyst til at smide det hele på gulvet, har de mange dage hernede været godt for at få hovedet på plads.

Jeg har i rigtigt mange år gået og funderet over hvad jeg egentlig skulle satse på, musik, design, teknik - i don't know. Men nu har jeg sgu indset at jeg ikke behøver at vælge. Hvorfor ikke bare gøre det jeg gør og så være ligeglad med at det ikke ligner en almindelig gennemsnits tilværelse?!

Jeg har gået og arbejdet på et nyt album og prøvet at finde en retning. Men her har jeg også prøvet at gøre nogle fra og tilvalg. Men hvorfor egentlig det? Hvorfor begrænse sig til en stilart man tror der er et eller andet markedssegment der vil opsluge.

Sandheden er jo at musikbranchen er i dyb krise og at ingen kan sælge plader mere. Så who cares anyway. Når jeg kommer hjem laver jeg et rigtigt band med sanger, bassist, trommeslager, måske keyboard og mig på guitar. Og så spiller vi fanme noget seriøst Rock med NERVE! Ikke mere fims og ikke mere plastik.....

Det skal blive godt at få pudset det adskilte gear af og få det skruet sammen til noget brugbart igen. Har i årevis blot fået fragtet guitartoppen rundt til sporadiske øvere, så pedalerne har haft en fredelig tilværelse lidt for længe. Nu er det tid at få fyret op under dem igen.

Home sweet home

Så er det snart tid for hjemrejse, jeg ser ikke frem til at udsætte mine sarte bihuler for 3 landninger, men der er jo nok ikke meget andet man kan gøre. I aftes var afslutning med 3 bands koncert og den sidste rundvisning. I en tyk sovs af tåge stod vi ud af bilen ved europas vestligste punkt (altså kontinentet), til gengæld var det helt mørkt og det begyndte at regne, men man kunne høre havet...... Efter den tur gik turen til et mystisk sted hvor Portugiserne påstod at ens bil ville rulle op af bakke med bilen i frigear. Jeg så frem til at se det med egne øjne.

Da vi ankom på et stykke vej der så ud til svagt at gå nedad, stoppede Daniel bilen og den begyndte ganske rigtigt at rulle baglæns op af bakke. Folkene i gruppen var nærmest bestyrtede og råbte højt at det var vildt mystisk.... Jeg ved godt at jeg er en partydræber, men jeg er en mega skeptiker og køber ikke den slags historier. Så jeg trak mit hemmelige våben op af lommen, som jeg har haft på mig i tilfælde af at jeg skulle fare vild.

GPS'en blev lagt på jorden og højden blev noteret, derefter blev den lagt længere 'nede' af vejen, og det viste sig at vejen ikke gik nedad men opad. Det hele var et optisk bedrag, men ganske effektivt. For at overbevise de opkørte portugisere, lånte jeg en lang nøglekæde og lavede den oldgamle lodtest. Ganske tydeligt kunne man se at vejen hældede opad og at fænomenet havde en helt naturlig forklaring.

På trods af det, syntes Portugiserne stadig at det var mystisk...... Men sådan er virkeligheden jo også, det er sjovere at tro på det mystiske og kedeligt at tro på en simpel naturlig forklaring. Det er nok det som konspirationsteorierne lever af.......


  

Niente

Første dag uden arbejde, sådan da, men okay næsten. En typisk dag hernede er lidt som følger... Står op og hopper i bad inden jeg kan se ud af øjnene. Prøver at undgå at blive skoldet af det brandvarme gasopvarmede vand, som udgør lidt af en kontrast til det indvendige i ghettobyggeriet her i Barrerio. Lejligheden er isnende kold, som en fryser. Når jeg kommer uden for om morgenen, kigger Duracellkaninen altid på mig med et lidende udtryk og spørger: 'Do you think it is cold?' Hvorefter jeg kigger på ham med et spørgende udtryk..... 'You know that we just left a freezer and out here it is actually varmer than inside your apartment Ricardo?!' Hvortil Duracellkaninen altid svarer: 'Yeah, but it's so cooooold'. 'No it's not Ricardo, you're a pussy!' - Det bør måske nævnes at vi begge står i T-Shirt og en let jakke i høj solskin!

Herefter går turen i bil ad de Portugisiske veje.... Man får lidt en fornemmelse af at vejplanlæggerne var skæve på mescalin da de planlagde det her kaos. Alt er en hovsaløsning. Masser af veje på kryds og tværs stopfyldt med biler, der kører ud og ind imellem hinanden i parkeringsafstand (italiensk parkeringsafstand) på motorveje der på snedig vis bliver bremset voldsomt af betalingsanlæg på broer der forlængst er blevet betalt af brugerne.

Byen ser noget slidt ud, Barrerio er en beskidt ghetto, hvor en af sideeffekterne af det forholdsvist nye demokrati er at alle smider deres affald overalt, samme i Lissabon. Bygningerne er meget slidte at se på og der er megen luftforurening, både inde og ude, da rygning stadig er en yndet sport der først forbydes næste år.

Indeni er der noget pænere og renere end byen giver indtryk af udenpå. Indkøbscentrene er imponerende - de er meget store med rigtigt mange butikker. Men musikforretningerne er en sølle skygge af de Århusianske musikforretninger. Nogle af dem er store men de har ikke særligt meget. De små har ligeså lidt som de store og ligner lidt en udsultet netto i forhold til de danske. I Århus er Orkestergraven, Eskildsen, Woodstock, Rockcity, Akustikken og Aage et rent orgie i overflod og nyheder i forhold til det her. Trommebutikkerne er helt i særklasse i Århus sammenlignet med det hernede.

Jeg er ret overrasket over hvor meget vi egentlig har i Århus i forhold til en millionby som Lissabon, og andre storbyer. Selv i New York bliver man ikke blæst væk som dansker i deres store musikforretninger.

I morgen går turen til Estoril og andre seværdigheder. Når nu muligheden foreligger, hvorfor så ikke kaste sig i noget hurtigt og udfordre den eneste Formel 1 bane i Portugal ;o)

Indtil videre
Palle

Lissabon Update

Phew, så fik vi overstået optagelserne. Det tog 14 dage i træk, 10 timer pr. dag + 3 timers transport, hvor halvdelen foregik i kø på de kaotiske Portugisiske motorveje. Resten af tiden hernede vil jeg tilbringe i gode venners lag, kigge lidt på Portugals kulturelle seværdigheder og måske tage et par omgange i racerbil på Estorilbanen som ligger lige i nærheden.

Skulle jeg bo hernede blev der investeret i en Honda Fireblade, der koster under halvdelen af hvad de gør derhjemme. I bil er det bare for langsomt og for meget kø.

Ha det godt i det kolde nord. I morgen skal solen nydes ;o)

mvh
Palle

Lisboa

We are the Damned recordings in Lisboa.


Simple but effective - The drums of King De Bombo Rei Paulo Alexandre Lafaia De Silva
IMG_2260

Ricardo the Duracell Bunny & Sofia 154 cm Growler
IMG_2280 IMG_2285

Palle on Guitar and the caged in drums of Lafaye De Silva
IMG_2276 IMG_2258

Il Rei (The King) Himself & Friends at Indian Dinner
IMG_2282

D - The Biker Engineer
IMG_2273

Listening back stuff
IMG_2267

The Kings Kingdom
IMG_2263

Palle, Paulo - The King, Ricardo, Sofia, Miguel, Paulo
IMG_2284IMG_2286

Miguel aka Vegeta
IMG_2287

5150 For everything
IMG_2288

Duffa from Sweden - Something something potato....
IMG_2291 IMG_2292

We are the damned Lissabon Update

Så er bas, guitarer og trommer i hus. I weekenden optager vi vokal, hvilket i denne sammenhæng vil sige en pige på 145 cm der growler som en mand på 200 kg. Man skal opleve det for at tro på det. Min underkæbe hang ihvertfald og blafrede da jeg var vidne til det første gang. Om jeg kan lokke et par toner ud af hende også vil vise sig, men det er nok mest brøl, skrigen og talen der kommer til at præge den vokale side af We are the Damned.... Deraf navnet kan man roligt sige.

Når det bliver muligt vil jeg prøve at levere lidt billeder fra denne session der består af en Duracellkanin ved navn Ricardo, en trommeslager vi kalder kongen, fordi han er the spitting image af en 1700 tals Portugisisk konge både i statur og udseende, og som sagt den lille spinkle brøler af en vokalist. På teknikken er en fyr der har fået navn efter en figur i DragonBall som han ligner på en prik og en motorcykel kørende hjælper kaldet D

Mit eget øgenavn er blevet til Pallertes af den ene grund at de ellers ikke kan udtale mit navn. (Pallertes er skyggen på en kasket). På denne optagelse har jeg skyggebokset på de bas og guitarparts der spilles i et tempo der viste sig som for stor en mundfuld for Duracellkaninen, så Vikingen fra Nord måtte tage over og vise hvad vi er lavet af heropppe. ;o)

Udover musikken bliver der joket så alle er ved at kaste op af grin. Kongen er en særdeles morsom herre der formår at sprede megen latter og jeg har da også lært at sige 'vær hilset deres majestæt' på flydende Portugisisk. Man kan vist roligt sige at jeg har fået rollen som Papegøjen når der ikke arbejdes. Ikke sjældent bliver jeg bedt om at sige nogle unævnelige gloser over middagene, hvilket plejer at udløse megen latter. Jeg har dog sikret mig at tjekke hvad ordene betyder inden de bliver genbrugt i studiet dagen efter. Der er jo ingen grund til at svine folk til uden grund ;o)

Jeg ved ikke hvordan vejret er deroppe, men her er der 18 grader i solen og ikke en sky på himlen. Så pauserne bliver brugt siddende med lukkede øjne i t-shirt. Nice!

Ha det godt Indtil næste gang!
'tenha uma estadia agradável'

mvh
Palle

We are the Damned

Jeg er i Lissabon Portugal i øjeblikket for at producere et metalband kaldet 'We are the Damned'. Vi har været i studiet i 5 dage og allerede er vi færdige med alle trommetracks og næsten færdige med basisguitarer. Next up er bas og dernæst vokaler.

Det er spændende arbejde, men også lidt hårdt da vi kører i 10 timers stræk hver dag. Mit arbejde består i at bidrage kreativt til numrene, spille soli og rytmeguitar, få drengene til at spille tight, finde ud af hvordan de er sat sammen psykologisk så vi istedet for at tage 10 takes på et nummer kan nøjes med 1 eller 2 ved at sige de rette ting på den rette måde og få dem til at holde pause på de rigtige tidspunkter og fyre op under dem ligeså på de rigtige tidspunkter. Mit job er også at lave lyd, stemme trommesættet, fikse de fattige portugiseres dårligt justerede instrumenter, reparere ødelagte skind osv. Jeg kunne selvfølgelig bare lade være, men da jeg gerne vil have dette projekt til at lykkes rigtigt godt, har vi ikke tid til at vente på at de selv finder en eller anden obskur type der kan gøre alt det.

Til gengæld bliver jeg behandlet som en royal og både vist frem og får fremvist Lissabon og omegns kulturelle seværdigheder. Måske ikke lige det jeg havde forventet af Metalmusikere, men det er altså sådan det er.  Jeg kom selvfølgelig også lige forbi Estoril og dens tilhørende Formel 1 bane og fik lige lejlighed til at købe et par nye køresko så de de gamle nedslidte kan blive pensioneret.

Priserne hernede er lidt specielle. Nogle ting er foholdsvist dyre (feks. biler) når man tænker på Portugisernes meget lave indkomstniveau, mens almindeligheder ikke koster ret meget. Mad og køresko er billige, mens computere og andet elektronisk udstyr koster det samme som derhjemme.

Vejene er et stort mærkværdigt kaos hvor intet lader til at være særligt logisk, masser af veje på kryds og tværs og en masse hovsaløsninger. Reklamer OVERALT, klistret ud over det hele, affald alle de steder hvor der ikke er huse. Folkecontainere der er totalt nedslidte uden centralvarme, huse der bare er forladt som står og falder sammen både i land og by men også smukke steder. Men mest sydlandsk kaos som man kender det fra tidligere tideres Spanien og syditalien.

Udover at være særdeles humoristiske og hjertelige er Portugiserne også i gang med at lære mig deres sprog. Hvilket faktisk er ganske sjovt - jeg har et lidt obskurt talent i at kunne udtale ord ganske præcist uden dog at forstå hvad det er jeg siger, men det er morsomt at se folk imponeres over cirkustricket. Men jeg er dog ved at lære hvad det er der kommer ud af munden på mig når jeg forsøger mig på det syngende sprog.

Når man er et sted hvor der næsten udelukkende tales et fremmed sprog, begynder man bemærkelsværdigt hurtigt at forstå hvad det er de taler om og kan kommentere det på engelsk. Hvilket ofte tager Portugiserne lidt på sengen, men de er meget ivrige for at lære mig alt hvad jeg spørger om, hvilket er rigtigt hyggeligt hernede, men jeg må jo nok indse at ligeså snart jeg lander i København så har jeg lykkeligt glemt hver en glose ;o)

Maden er dog lidt af en fælde da det er ret fedt, man får fritter til ALT. Deres 'Tosta Absurdo' der er så absurd som navnet antyder er en toast på størrelse med en Pizza..... dammit det feder!!!

vi fortsætter indtil den 10'ende December hvor jeg vender næsen hjemad i en 8,5 time lang rejse, der gør pokkers ondt i bihulerne hver gang trykket stiger når flyene lander de 3 gange det skal i Barcelona, København og Århus.

Pladen udkommer i Marts 2008 hvor bandet om muligt vil spille et par jobs i Danmark, givetvis med mig på 2. guitar, da jeg som sagt spiller på pladen.

Men indtil da, går jeg rundt i t shirt og kigger på de tykt indpakkede bandmedlemmer ryste af kulde i vinterkulden hernede i høj solskin og 15 graders varme.... Lidt spøjst at være eskimoen i selskabet.

Ha det bra i det kolde nord

Så dages det brødre...

Turen går til Lissabon. I fugleflugtslinje tager det ca. halvanden time, men i moderne terrortider og poseforbindelser tager det 8-9 timer....... 4 lufthavne og 4 metaldetektorer hvor jeg skal bruge en masse tid på at få gøgleren med pinden til at forstå at jeg har lårben af stål, det bliver ikke nemt. Men vi håber det bedste og jeg håber dælme at jeg får min bagage hele vejen med derned. Jeg tror chancen for bortkommen baggage er 80/20. Jeg har endnu aldrig rejst i noget selskab uden at mindst én mistede sin bagage og det på ture hvor der ikke blev skiftet fly.

Nå nu ikke så negativ. Der har været god tid til at træne il korpus op til turen og mine ører vil blive straffet når We Are The Damned skruer op for deres gear og skriger deres vrede ud. Det bliver 20 dage, hvoraf de 12 bliver i døgndrift i studiet og resten forhåbentlig under lidt sol ved den Portugesiske kyst.

Noget af den meget lange genoptræning jeg har været igennem er foregået som på billedet og DET er megasjovt og fuldstændig afsindigt hårdt, tak til Dam Racing og Unipro Laptimers for muligheden. Thumbs up :o)

pitsvingcolor-1680low
Billedet er taget af min søn Rasmus på Vojens Karting Center i November 2007

Til salg og skidt i mekanikken

Øv for den...... Et eller andet skete og jeg har været nødt til at genskabe indholdet på sitet her. Så jeg måtte knokle lidt.....
OG min Koch Multitone er til salg - Den lyder altså godt og er passet rigtigt godt på. Den ser ud som ny.

Det er en Koch Multitone 100 top. Nypris: 11.995,-
brugtpris: 6.995,- Spar en formue

Pasted Graphic
Specifikationer
• 3-kanaler: Clean, Drive og Gain
• 4x 12AX7 og 2x(50W) eller 4x(100W) EL34 tubes
• Højtaler Damping switch
• Penthode / Triode switch
• Serial og Parallel FX-loop
• Solo / Rhythm switch
• Accutronics fjeder reverb
• Recording output
• 5-vejs fodpedal incl.

mail eller ring 51510610

Nyt om Burn

Arbejdet med BURN, altså mit næste soloalbum med vokal denne gang, skrider langsomt frem. I øjeblikket laver jeg skabeloner der er brugbare at synge til. Det går ikke superhurtigt da jeg samtidig er under genoptræning efter jeg smed krykkerne for nogle uger siden.

Det er ikke helt smertefrit skulle jeg hilse og sige. At jeg sammen med krykkernes valfart også tog en kold tyrker fra de forholdsvist stærke morfinpiller, har ikke gjort de sidste par uger lettere. Når man har prøvet sådan en tur, ved man pludselig hvad narkomaner skal stå igennem. Heldigvis er min abnorme stædighed forholdsvis intakt, så på trods af koldsved, rysten og alle mulige mærkelige abstinens symptomer, lykkedes det at holde fingrene væk fra de sidste piller og de er blevet afleveret igen.

Så nu kan jeg efter ulykken i 2002 og lidt over 2,5 års mere eller mindre konstante smerter og kryk-klakkeri, række armene over hovedet og mærke hvordan min krop langsomt vender tilbage til et normalt niveau. Fremgangen er heldigvis eksponentiel og det går hurtigt med at blive 'normaliseret' hvis man kan kalde det det.

Så jeg forventer at sætte lidt mere fart på Burn inden jeg skal til Portugal og lave Lissabon bandet 'We Are The Damned'. En mulighed for lidt Portugesisk sol og varme, hvis jeg kan få mine metalskruer og lårknogler igennem lufthavnskontrollen. Inden da, håber jeg at have alle vokaler til Burn i kassen.

Be Good
Palle

Michael Hedges does Bob Dylan

Jeg har aldrig været den store fan af Bob Dylan, lidt for meget non singing og ikke lige min smag i mundharmonika for at sige det mildt. Men Bob har skrevet nogle fænomonale sange og fremføres de af de rette bliver de til ren magi.
Den afdøde guitarvirtuos Michael Hedges lavede en version af All Along the watchtower. Hans version er min absolutte favorit version af det nummer med Jimi H. på andenpladsen ;)



Enjoy!

The Mother of Set backs

dwe00202g02
Dang it.... Sløvheden er evident. Sidste mandag smed jeg krykkerne efter at have tumlet rundt med de irriterende alupinde siden 10 januar og før det i det meste af et år og før det i det meste af et halvt år...... Når man har gået så længe med krykker, hvis man er mig, så er ens fodrodsknogler fuldstændigt pakkede med brusk og skal radbrækkes på ny for at virke. Så med hjælp fra min nye fysioterapeut og vold udøvet af mig selv, er foden blevet kvast til den knaste højlydt og er i dag ved at være så frit bevægelig at jeg kan stå og gå på foden uden det gør alt for ondt. Men der skal lige kvases lidt mere inden den er der helt. Til gengæld skal vi samme tur igennem med knæet og DET gør nas, så tårerne springer og man grynter som en hulemand. Til gengæld er håndled, skuldre og nakke pænt molestrerede og skal have noget ro. Det harmonerer rigtigt skidt med at spille guitar. Men det gør skutte pladen færdig at lade være.
Læs mere...

Paradigm for the cosmos

The Police

Foto: Toke Hage
Efter jeg som ung dreng sad og så Police live fra Grugahalle engang sidst i 70'erne, har jeg drømt om at se dem uden et tv apperat imellem. Det lykkedes delvist i Århus d. 1 September. Selvom de stod på en af de højeste scener jeg har set, fik man mere ud af at kigge på storskærmen. Men nærværet var der nu alligevel og en enkelt gang bevægede Sting sig hen af en rampe og stod lige foran, så man ved selvsyn kunne konstatere at det der poweryoga nok er en rimelig god pensionsopsparing.
Læs mere...

LATEST NEWS OM BURN

page1-1023-full
Jeg smiler indvendigt, på trods af at mine ben gør afsindigt ondt lige nu. Jeg har brugt en periode på at komme lidt mere ovenpå mit benproblem, taget skeen i den anden hånd og er i denne uge begyndt at gå uden krykker, for første gang siden 10/01/2007. Så jeg og min fysioterapeut har god fremgang i øjeblikket, men prisen er nogle dage på langs, hvor det bare gør så ondt så man ikke kan se ud af øjnene. Men friheden uden krykker, selvom det halter, er befriende.

Anubia sanger; Linda Christensen som har lagt stemme på Its too late har fået mig til at skifte retning i projektet. Før hendes version af nummeret var retningen alle og ingen vegne. Men hendes take på nummeret fik mig til at skrotte alt og jeg indspillede det hele forfra. Det skulle simpelthen strammes op og være noget mere konsekvent. Resultatet har fået en rigtig god modtagelse,
Læs mere...

BURN 2007

burn
Plan for pladeprojekt 2007
Projekt navn: BURN
Noter:
Sang liste:
Sikre:
  • Its too late - Vokal: Linda H. Christensen, andet: Palle - Mix: Tue Madsen Anfarm August 2007
  • She'll change - Vokal: Malene Galloe, andet: Bas: Allan Peltola, gtr, keys, trommer: Palle
  • Love - Vokal: Sofie Christensen, andet: Palle
  • Heaven Help us - Vokal: Linda H. Christensen, andet: Palle
  • Black Coffee - Vokal: Linda H. Christensen, andet Palle
  • Not in the mood - Vokal: Malene Galloe
Læs mere...

Brevkasse?

Borgo-de-Campi
Jeg fik sgu lige en ide (pling). Jeg får en pæn portion spørgsmål på email og svarer på dem alle. Men det får jo kun spørgeren noget ud af. Så hvad med at forvandle det til en brevkasse? Hvis du synes det er en god ide, så send et spørgsmål og husk at der ikke findes dumme spørgsmål kun dumme svar - og dem skal jeg nok tage mig af.

Der er ingen grænser for hvad du kan spørge om, men der er sikkert grænser for hvad jeg kan svare på ;)

Andet nyt fra NØRD-fronten er at jeg lige har Bias justeret min Carvin Legacy - det endte selvfølgelig med at jeg fik fat i et sæt Groove Tubes EL34 GE powertubes og eksperimenterede med et 12AX7 M og R rør i dens preamp sektion. Jeg justerede strømmen til rørene op til ca. 35 mA for ikke at pumpe rørene for hårdt og med en samlet strøm på ca. 140 mA samlet i kraftsektionen. Ved at justere lidt op eller ned kan man ændre især bunden i forstærkeren. Der kommer mere bund og mere smooth distortion jo mere strøm man hælder i rørene, men mere strøm slider også på dem. Så man skal være lidt forsigtig.
Læs mere...

Lidt nyt under den bagende grå himmel

ude7
Det er lidt med blandede følelser at være tilbage i Danmark. Jeg savner middelhavet, de 1200 trappetrin og de 35°. jeg synes at det der global warming lader vente lidt på sig her i DK og vejret arter sig som det har gjort så længe jeg kan huske. Så det kunne være jeg skulle pruste lidt mere så der kommer noget mere CO2 ud i atmosfæren, så vi kan få gang i den varme altså ;) Herhjemme er det dog rart på andre måder. Min ven Tue Madsen tilbød mig sine spektakulære evner i Pro Tools og mixede mit første nummer fra pladen.
Læs mere...

Første nummer bliver luftet på Myspace og MyMusic

cover-burn
Så er der lidt at lytte til. Det færdigt mix af Its too late, med Linda Christensen fra Anubia på vokal. Du kan tjekke nummeret ud enten på myspace eller Mymusic.

Nummeret er mixet af MetalMeister Tue Madsen, som godtnok gør sig mest i Mædøl, men er top producer og lydmagiker i alle stilarter. Han har lagt sine kræfter i at mixe for mig lige inden han stikker af til Brasilien på job. I'm very happy :)Læs mere...