Så er der NØRD!

Det er længe siden jeg sådan for alvor har pillet gear. Men med en del spillen rundt om i øvelokaler efter jeg kylede krykkerne, følte jeg et vist behov for at fyre det gamle rack/pedal kasse setup og gå Old School med et pedal board. Så der blev kylet gryn efter et pedaltrain board og alt skramlet blev fundet frem fra gemmerne. Men det viste sig at kun nogle få stykker klarede cuttet og der blev investeret i noget gear der opfylder behovet anno 2008.

Board

Først er der en Keeley loop boks så hele boardet kan bypasses. Så kan man nå at aktivere de pedaler der skal lave den næste lyd og så klikke det til på én gang.
Først CryBaby'en den mest ekspressive Wah på markedet efter min mening. Så Min BOB, der mest bruges til at lyde som en slags synth. Så en gammel Boss Chorus mage til den jeg altid har fortrudt jeg solgte engang i tidernes morgen. Jeg fik den af en rar kollega pakket ind i et tykt lag klister. Men en aften med sprit og så var den klar. Med 6 volt fra Voodoolab strømforsyningen lyder den perfekt. Dernæst BB Preamp, chrunch der lyder helt rigtigt. Så til sidst en Ernie Ball Junior Volume. Den er fed fordi den ikke æder nævneværdigt signal. Til sidst sidder den bedste delay på markedet, den særdeles vellydende Line6 DL4. Jeg bruger den til at emulere en fjeder rumklang, har et par længere delays og har den hooket op i effektloopet på min amp. Boss TU2 tuneren sidder i en tunerudgang fra Volumepedalen - den holder.

Næste projekt bliver et særdeles kompakt 4x12 kabinet. Dét projekt bliver spændende. Erfaringerne med mine små 1x12'ere og en masse erfaring med opmikning af kabs. i studier, bliver styrende for det projekt. Det ser vi til ;-)