Jeg har siden jeg var lille drømt om at eje og køre en Porsche. Jeg kom tæt på, da jeg i starten af 90’erne fik tilbudt en 911s fra 1969 til 93.000,- DKK. Men dengang var bankerne ikke glade for at låne penge ud til brugte biler. Så det måtte blive ved drømmen.

I dag er en 911S fra 69, godt en million kroner værd…

Porschen kan blive din for 129.000,- , men du skal love at tage dig godt af den. Giv mig et ring på 51510610 eller mail på fotograf@palleschultz.dkSå vi kan give Porschen et godt hjem fremover.

I stedet brugte jeg nogle år på at bygge en lille håndfuld Porsche 356 Speedster replicaer. Den ene af dem var til mig selv, men jeg var så overdrevet omhyggelig med den, at jeg ikke blev færdig før den blev solgt, til en Hollænder, der kørte hele vejen til Danmark, med et fejeblad og en pose fyldt med hundredekronesedler, som tog det meste af aftenen at tælle op. 

Da muligheden for at købe en 944 til en pris jeg kunne betale, i foråret 2017, slog jeg til. Jeg fik tippet af en kammerat, som selv kørte 944 og jeg tog ud på det mekanikerværksted hvor bilen stod pakket ned under en lift, med stakkevis af skrammel og dimser lagt henover den. Vi fik startet motoren, som bare sprang igang og jeg lyttede intenst for at høre efter utætheder og ventilklapren. Men på trods af at bilen havde stået stille, i store dele af sin eksistens, spandt den som en killing. Jeg turde derfor godt springe ud i projektet – hvis hjertet er godt, kan resten fikses. 

Lyden der fik mig til at købe Porschen
Det var en 944 der trængte til en meget kærlig hånd, men jeg kendte jo rumlen…

Da vi fik trukket bæstet udenfor og skulle køre den mod værkstedet, måtte jeg konstatere at jeg ikke kunne nå pedalerne. Sædet sad simpelthen fast, så min kammerat måtte til min store fortrydelse, tage jomfruturen de få kilometer hen til pladeværkstedet. Det viste sig at være et easy fiks, da det blot var en af skruerne der var gået løs og blokerede for skinnen.

Fordi jeg kender mig selv og ved at jeg bliver overmåde anal med renoveringen, besluttede jeg mig for at Porschen skulle være et kørende projekt. Dvs. jeg skulle lave alt det grundlæggende; rust, buler, lak, mekanik osv. Mens interiør, motorrum og småting, skulle laves hen af vejen, så jeg også fik glæde af at køre i bilen. Det var et mantra jeg blev nødt til at gentage for mig selv, gang på gang, så det ikke blev et langtrukkent garageprojekt, jeg aldrig fik ud at køre. 

Gaven der ikke ville stoppe med at give

Når man køber en næsten 35 år gammel bil, er det købt som beset. Jeg havde konstateret at mekanikeren som ejede bilen, ikke havde været specielt kyndig i sit pladearbejde, så jeg var forberedt på at lave det om. Men der var lidt flere overraskelser gemt under de mange lag lak. 

Den forrige ejer, før mekanikeren, havde lidt problemer med at bakke og parkere, så da vi fik lakken slebet af, dukkede der nogle steder, lidt overraskelser op.

Men sådan er det… Der er ikke andet for, end at tage det fra en ende af, så det gjorde vi. 

Jeg skilte bilen ad, og vi gik igang med at bygge nye skærmkanter, sidepaneler, skifte rust ud med frisk metal og udskiftede mekanikerens forsøg med pladearbejde, med tilpassede paneler og fik det hele grundbehandlet, med materialer som maleren havde bedste forudsætninger for at arbejde ovenpå. 

I Nordjylland gemmer de på store talenter. 

Jeg fik varme anbefalinger om at benytte en maler, som bor og arbejder i Skive i Nordjylland. Det var lidt af en tur at skulle ud på, men jeg valgte at gøre det og forventede at resultatet blev derefter. Jeg blev ikke skuffet. 

Den sindige Jyde, tog sin tid til at gøre sit arbejde grundigt og bilen fik den opmærksomhed den fortjente. 

Bilen blev malet i en fabriksfarve fra 1983, der er bilens fødeår: Sapphire Metallic. Jeg havde egentlig besluttet mig for sort, men måtte erkende at det måske var lige frisk nok, i en bil som ikke har aircondition. Bilens oprindelige farve er en champagne metallic, som simpelthen var for porno og 80’er agtig for mig. Så det endte med at blive den let lyse blå metallic, som løb med pokalen. 

Katastrofen…

Da jeg kom hjem med bilen, i sin fine nye lak, begyndte jeg at sætte den sammen igen. Mange dele blev bestilt hjem fra Porsche og Ebay og en masse mekaniske dele fik en seriøs overhaling, så jeg ikke skulle pille det ud igen. 

Men så kom det der skulle afgøre bilens fremtid og grunden til at den i dag er til salg. 

Min daværende kæreste, som jeg havde boet sammen med i 5 år og som havde en andel i bilen, gjorde det forbi. Det var et kæmpe chok, som ikke gik væk i flere måneder. Udover at stå med et forholdsvis omfattende renovationsprojekt, skulle jeg pludselig trylle penge frem til hendes andel i bilen, indskud i lejligheden og andre hængepartier, som skulle indløses. 

Drømmen om Porschen, stod pludselig i et helt andet lys og bilen blev bygget færdig i choktilstanden, som langsomt vendte sig til en tilstand af sorg og depression. Arbejdet med bilen, blev det eneste konkrete holdepunkt og formål, som ikke virkede meningsløst, mens alt andet mistede sin mening.

Drømmen om Porschen skulle have været et “vi” projekt, men blev forvandlet til et “mig” projekt. Det var ikke meningen… Så min barnedrøm, vendte sig langsomt til at være et terapeutisk beskæftigelsesforløb, som holdt min krop og hjerne igang, i en tid hvor den helst ville være fri for at leve. 

Vi skal videre

Allerede da jeg lavede bilen, efter bruddet, vidste jeg hvad der skulle ske. Jeg ville lave den færdig og køre i den, til de jobs jeg havde planlagt i Norge, et par timers kørsel nord for Oslo og oppe i Jotunheimen, endnu længere mod nord. Når de ture var overstået, ville jeg mærke efter om mine følelser for bilen var vendt tilbage, eller om den skulle sættes til salg, så jeg kunne få den sidste rest af den fælles fortid ud af mit liv og komme videre i teksten. 

Det krævede at bilen blev bygget solidt og kørt til på en fornuftig måde. Jeg gider ganske enkelt ikke stå med håret ned af nakken og kigge på en bil der ikke vil køre og slet ikke langt oppe i Norge. Så jeg lagde en taktik, i forhold til tilkøring og shakedown. 

Jeg ville bruge 1.000 kilometer på at køre bilen til og forsøge at få alle de ting til at gå i stykker under brug som jeg kunne. 

Jeg skiftede olien i bilen, alle remme, gearkasseophæng, gearkoblingen blev skiftet til en ekstremt solid short shifter fra England og et hav af stumper blev skiftet til nye og mere holdbare dele. 

Derefter kørte jeg langsomme ture op af strandvejen, for derefter at tage motorvejen hjem i et højere tempo. Tjekkede olie og mekanik og gentog, indtil jeg havde rundet 1.000 km. 

Olien blev skiftet og jeg kørte mod Norge, for at fotografere en musikfestival. Jeg valgte at køre væk fra motorveje og nyde landskabet. Men turen var mærkelig. Jeg opfattede ikke så meget. Ekskæresten spøgte stadig og jeg nåede frem, stort set uden rigtigt at have nydt landskaberne. 

Kom med ud at køre i Porschen

Nogle måneder senere tog jeg afsted igen. Olien blev atter skiftet og denne gang blev turen med selskab og endnu flere kilometer. Denne gang på vinterhjul, da der var sne i Jotunheimen. 

Nogle er lidt bange for sne is og baghjulstræk i samme kombination. Men jeg tror ikke at en 944 er klar over det, for den kører fantastisk, uanset vejrlig. Hvis den slår med bagenden, så vender den tilbage, uden man behøver gøre nogen synderlig indsats. Det er simpelthen et køretøj i en balance, jeg ikke troede mulig. 

Til min overraskelse har Porschen heller ikke brokket sig en eneste gang. Den kørte bare. Startede og stoppede når den skulle og formåede endda at køre 13,5 km pr. liter. Hvilket er noget mere end de 10 den er opgivet til. Jeg begyndte at forstå, hvorfor Porsche er så legendariske. 

Lyset opførte sig lidt besynderligt en dag herhjemme og ville ikke tænde. medmindre man holdt det lange lys inde. Jeg tjekkede det store internet, bestilte en lyskontakt hos Porsche og installerede den på 2 minutter, så var det problem løst. – Man kan godt mærke at Porsche er primært til racing. Ting skal kunne repareres hurtigt, så det er meget let at komme til tingene på en 944. Og når man skifter fra sommer til vinterhjul, så sætter man donkraften på midten af bilen og hæver begge hjul til den ene side. Skifter de to og gør det samme i den anden side. Ingen grund til at gøre det mere kompliceret end godt er, synes de at tænke hos Porsche. 

Porsche 944 har gearkassen bagi, kaldet en transaksel. Det giver en vægtfordeling på 50/50 og nogle køregenskaber, som moderne biler har svært ved at hamle op med. Det er simpelthen mekanisk greb og handling, som man ikke får med moderne elektronisk korrigerede biler.

Når Porsche siger at en bil har 163HK, så har den minimum 163HK og når de laver en gearkasse, så kan den ikke bare klare de 163HK, men langt over det dobbelte. For det skal ikke hedde sig at en Porsche taber et racerløb, pga. fejlet mekanik.

Porsche 944 blev da den kom frem, af Porsches marketingsafdeling, kørt rundt på en højfartsbane, med pedalen i bund, indtil den havde rundet 500.000 km. Derefter skilte de motoren ad, kiggede på delene, trak på skuldrene og samlede den igen. Der var ikke noget der skulle udskiftes.

Porschen her har rundet 132.000. Jeg købte den da den havde kørt 121.000. Det er meget lidt for en 35 år gammel bil. De tidligere ejere har ikke fået kørt ret mange kilometer i den og den sidste slet ikke.

Når jeg efter endt kørsel stiger ud af den, står jeg ofte og kigger på den, før presseningen bliver lagt over den. Porscher ser altid særligt godt ud skråt bagfra.

944’eren er lav, men har en forbavsende stor frihøjde, hvilket jeg tydeligt mærkede i Norge, hvor jeg ikke behøvede at bekymre mig om underlag. Den lave højde og kileformen, gør den også til en bil, der holder en høj gennemsnitsfart på motorvejene, uden at man mærker ret megen vind eller vindstøj. Man kan sidde med helt strakte ben på forsæderne og man sidder dejligt lavt. De store vinduer giver panoramaudsigt og der er ingen bløde trafikanter, der kan skjule sig, når man ser frem eller tilbage. 

Jeg har rundet 10.000 km problemfrie kilometer på godt et år. Men for mig sidder spøgelset af sorgen efter mit forliste forhold stadig i Porschen. Jeg tror ikke at det var denne gang at barnedrømmen skulle indfries. Måske bliver den det aldrig. Men bilen har fortjent en ejer, som holder den og holder af den, uden at der ligger sørgmodige minder gemt i forholdet. 

Det er et køretøj, som er begyndt at røre på sig i entusiast kredse og som begynder at blive smittet af 911 effekten. Så måske tiden er den rette, for at komme billigt til drømmen om en klassisk sportsvogn, som er blevet gammel nok til at være veteran i år. 

Porschen kan blive din for 129.000,- , men du skal love at tage dig godt af den. Giv mig et ring på 51510610 eller mail på fotograf@palleschultz.dkSå vi kan give Porschen et godt hjem fremover.